Senpai Michael Meineche, 1. dan
Mit navn er Michael Meineche, jeg er født i 1988 og læser pt. økonomi på Københavns Universitet.
Som ung trænede jeg intensivt – op til fem dage om ugen, og jeg bestod som 13-årig min graduering til 2. kyu i 2001.
Gradueringen til 1. kyu kom i 2005 og herefter var målet i sigte: Gradueringen til shodan.
Gradueringen til 1. dan blev bestået i 2006 efter næsten et års optræning, og dermed var drømmen, jeg havde haft siden jeg var ni år, endelig gået i opfyldelse. Træningen fortsætter dog selvfølgelig stadig, og de næste mål er sat.
Jeg har igennem årene deltaget på en del lejre og seminarer, såvel nationale som internationale. Bl.a. danske sommer- og vinterlejre, den svenske påskelejr, græsk sommerlejr og Ameland. Jeg har på disse haft æren af at blive undervist af nogle af de største personer inden for Kyokushin, bl.a. Shihan Midori, shihan Sanpei og shihan Howard Collins.
Derudover har jeg deltaget på diverse kampseminarer, gennembrydningskurser og klublejre.
Jeg har desuden deltaget i diverse stævner i både kata og kamp – både i Danmark og i udlandet.
Bl.a. kan nævnes DM og EM i kata. I kamp har jeg bl.a. deltaget i Roskildecup, Shin Go Ryu-cup, Waterport og EM i kumite.
Jeg har også deltaget i en del klubstævner.
Vi ses til træning
OSU!

