Senpai Martin, 2. dan
I sommeren 1991, blev min interesse ledt ind på Budoens, nærmere karatens vej, da en af mine venner havde set en opvisning på Farum Bytorv med karate. Han mente bestemt, at vi skulle checke ud hvad det var og han fik lokket mig med. Jeg startede på begynderholdet i August måned i de nybyggede lokaler på Ryttergårdsvej.
Karaten tog hurtigt al min interesse og fodbolden blev lagt på hylden til fordel for karate undervisning af mine instruktører Kim Lech Fischer (1.dan), Michael Runkel (2.dan) og Henrik Winther (2.kyu).
Jeg er årgang 1975 og bor i Farum. Til daglig arbejder jeg hos Furesø Hørecenter. Jeg har igennem tiderne suppleret min viden omkring sportsudøvelse med en uddannelse som fysisk træner og instruktør, idrætscoach samt fysiurgisk sportsmassør. Det arbejdede jeg i øvrigt fuld tid med som selvstændig over en 5 årig periode. Oprindeligt er jeg uddannet handelsgrossist, men arbejder i dag med mennesker og noget så essentielt som hørelsen.
Mit første store indtryk karaten gjorde på mig, var da jeg, som tilskuer så Danish Open i 1992. Her fik jeg virkelig øjnene op for hvad Kyokushin Karate stod for. Jeg så et Knock Down stævne for første gang, med deltagere fra hele Europa.
Min første lejr jeg deltog i foregik i Helsingør. Det var årets vinterlejr og hvilken udfordring. Jeg husker ikke hvor mange, men der blev flyttet grænser. Vi sluttede lejren af med, at gå ud i Øresund i januar måned og det føltes som hundrede pigge gennemborede tæerne, så koldt var det. Men instruktørerne hoppede i og svømmede, det står stadig helt klart for mig.
I dag fungerer jeg som fast instruktør af vores i alt 6 instruktører. Jeg har fungeret som fast instruktør i klubben siden 1997.
Som person og menneske er det vigtigt at have nogle mål at sigte efter. For at nå disse mål, må man stille nogle delmål op, så man sikre sig nogle målepunkter/successer undervejs. Som instruktør i Kyokushin Karate er det vigtigt at have nogle mål for øje, da det jo er essensen af, hvad vi underviser hver dag. Vi har alle ”et næste mål”, men har vi fokus på det? Og i hvilken rækkefølge prioriterer vi det. Jeg hørte engang en klog mand sige, ” tænk hvis du planlagde dit liv, som du planlægger din ferie”, og der er helt sikkert noget om snakken!
Mit næste personlige mål i karate øjemed er min næste graduering, men fokus ligger ikke kun på den. Jeg prioritere min træning, undervisningen, samt de arrangementer, stævner og lejre, som vi har i klubben og DKU. På den færd rammes mange delmål, som er kriterier for min næste graduering og hvornår den kommer, vides ikke. Det vigtigste for mig i den proces er, at det er lysten der driver værket. Og en ting er helt sikkert. Lysten for Farum Kyokushin Karate er der i dén grad.
Vi ses i dojoen.
Osu
Martin
