Senpai Henning

Henning Fabricius, 2. dan
Mit navn er Henning Fabricius årgang 1960. Jeg er uddannet tekstilkøbmand og har haft egen tøj forretning i Stenløsecenter. I dag arbejder jeg som omdeler i et større distributions firma nær København.

Jeg bor i  Gundsømagle ved Roskilde og er gift med sygeplejerske Ulla Fabricius. Sammen har vi har 3 børn (trillinger) som kom til verden i oktober 1993.

Jeg startede Kyokushinkai karate 1975 som 14 år i  Albertslund dojo og blev udtaget til Danske klub-Mesterskaber i knock down 1977 for Albertslund. Blev assistent som 3.kyu 1977, og i 1979 gradueret til 2. kyu på Ørnevej, daværende hovedskole, og havde derefter også instruktør timer.

Da Shihan Jørgen Albrechtsen beslutter at lukke dojoer rundt omkring i Danmark først i 80`erne, var Albertslund dojo desværre imellem, så jeg skiftede for en kort periode til Ørnevej dojo og holdt derefter en længere pause.

Jeg genoptog Karaten igen 1990 i Farum som 2 kyu. Jeg trænede hårdt og målrettet for at komme op på niveau, og efter 2 års hård dojo træning lykkedes det mig i 1991 at bestå til 1. kyu.

Jeg besluttede mig for, at fortsætte den intensive hårde træning et år mere (4 dages karate træning – pr. uge), og som belønning blev jeg gradueret til 1. Dan i november 1992.

Efter 4 super gode år i Farum måtte jeg slippe, da jeg blev far til trillinger i oktober 1993. I 2006 begyndte jeg dog igen efter 12 års pause, og som en lille side bemærkning kan jeg sige, at min søn Morten også er startet til karate i Farum og har trænet siden 2007.

At komme op på tidligere tiders niveau kræver sin mand, men med den rette indstilling, fokus og ikke mindst Karate ånd – Kyokushin… OSU NO SEISHIN (giv aldrig op!) lykkedes det i november 2009 at bestå til 2. Dan. En fantastisk dejlig fornemmelse efter 4 super gode trænings år.

Jeg har fra midt i 70`erne til i dag deltaget i mere end 35 lejre, seminarer, kurser og stævner. I dag deltager jeg også som dommer til stævner.

Medlem af bestyrelsen i Farum kyokushin 1991-1993.
Instruktør i Farum  fra 1991 -1993, aktiv igen fra 2006.
Motto: OSU- NO-SEISHIN (never give up)

Vi ses i Dojoen.
Osu Henning

Farum Kyokushin Karate | Senpai Henning