Farum Kampsport Centers bestyrelse og de 3 klubber har de sidste år forsøgt at gøre mange tiltag i forhold til vores baderum i omklædningsrummene. Vi må nu sande, at centeret er over 20 år gammelt og med over 500 bruger om ugen er fliserne på gulvene i baderummene så slidte, at de skal skiftes.
Vi har gennem de sidste 3 år forsøgt at få kommunen til at støtte en renovering, men svaret har været entydigt, Farum Kampsport Center var ikke trængende i forhold til andre.
Vi vil nu bede vores medlemmer om støtte til det gode formål, det er jo trods alt os der benytter faciliteterne hver dag.
Vi har modtaget et tilbud på renovering af gulvene i herre og dame brusekabinerne på kr. 15.000 inkl. moms.
Vi sætter hermed gang i indsamlingen i form af donationer og bidrag. Alle bidrag er velkomne, alt fra kr. 1,- til hvad du synes at du vil bidrage med.
Vi er 3 klubber i Kampsport Centeret (Boksning, Judo og Karate) med ca. 350 medlemmer samlet. Hvis alle medlemmer bidrager med kr. 50,- vil det ende med en samlet pulje på kr. 17.500,- som er mere end rigeligt.
Vi sætter derfor gang i ”Indsamling 2012”, som er første gang i Kampsport Centerets historie vi forsøger dette. Vi håber du vil være med og som sagt er alle størrelser for bidrag velkomne. Husk på, det er også din klub!
Lav en bankoverførsel på kontonummer: 1551-16752703. Skriv ”Indsamling 2012” dit navn og klub. Den anden mulighed er at lægge dit bidrag i en konvolut med teksten ”Indsamling 2012” samt dit navn og klub og aflever konvolutten til senpai Martin.
Når målet er nået, vil vi fejre dette med en sommerfest.
